Til Adas morskab
kommer jeg til at hælde
spaghetti med kødsovs ned i skødet
på en vranten gammel dame
en dag jeg har travlt i toget
Et sted inde fra
en røverhules fængsel
hujer og griner og rasler hun
med sin lænker, senere
græder hun så meget af længsel
at folk må tysse på mig´.
Men hey:
alle ved
det går op og ned
sådan er det jo.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar