Jeg kan kun tænke på
Firenze og Ukraine.
Og broer med huse på.
Og cirkler der spreder sig
i uforstålige systemer.
Og digtere der dør
fordi de var
på vagt for bælgmørket
Jeg kender jo intet til angst mere
Og digte er bare
mælketænder;
hvis du ligger dem under dynen
får du måske en 20'er.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar