Når det er morgen
og natten si'r godnat
kommer der et liv
for lille mig, en missekat.

For jeg si'r hvæs hvæs hvæs
og riv riv riv
at være dyrepornoproducent
det er mit liv!

De har allesammen været på krydstogt og frygter nu det værste.

Badajoz

Von Mogiato og San Gioarno råber af hinanden til langt ud på natten, gennem dens hvidhed og dens sandbanker, der strækker sig så langt øjet rækker, og vi møder dem i en gyde i udkanten af Mexico City, hvor deres skænderi runger ud i mørket. Man skal ikke undervurdere den betydning sådan et råb kan have på en vindstille nat i verdens største by. Efterhånden som skænderiet nåede centrum, vinduerne sprang og kvinder og børn løb for deres liv for at komme indendørs. Der var en mand, der grundet alt for lang tid i militæret kun kunne gå pasgang. Han nåede ikke ind, og vi så ham aldrig igen.

Den dag Hr. Samuel mødte sig selv i udkanten af historien var han i vildrede. Han havde med posten modtaget et brev hvori det blev ham forklaret at han ingen biologisk mor havde. Og da han derfor reelt set ikke eksisterede havde banken set sig nødsaget til at inddrage alle hans ejendele og kontantbeholdning. Uden en mønt på lommen forlod han sit hus som ikke længere var et hus men en dør med en brevsprække midt i intetheden. Han begav sig langt væk fra den egentlig handling og satte sig for at udforske historiens muligheder. Jo længere han kom væk fra den egentlige handling, jo mere usammenhængende forekom fiktionen omkring ham at blive. Pludselig var gaden fyldt af tudser, smuglere, talende flæskesvær og en kvinde med overskæg havde smidt sin kjole. Gennem bagerens vindue kunne han se at en hamburger var igang med at fortærre Andy Warhol. Og der, ved siden af bageren, lå et værtshus der forekom ham at være underligt bekendt, skønt han aldrig havde sat fod i denne del af historien.
Han så sig selv sidde ved et af bordene, omgivet af tomme glas og tallerkner med sørgelig pandekagerester.
"Hvad fanden", sagde han og trådte ind ad døren "Hvad fanden bestiller jeg her?"
Han kiggede dovent op fra dagens avis og så sig selv - i en nobel og barberet udgave - stå i døren.
Så sagde han: "Jeg drikker brændevin og spiser pandekager."
Han spekulerede et øjeblik. Var det i virkeligheden muligt at flytte historiens centrum? Jo, det forekom ham som en mulighed.
Han tog plads i en stol overfor sig selv og sagde "Det er da også rigtig". Så satte han flasken for munden.

Det er svært at være eleve år, men hvorfor ikke tredive? Fordi mogens var en abe som voksede til gud, men ham taler de ikke om og studerer de nytilkomne sommeræg, lagt af vinterens liderhoser. Bim bim bum. bim bim bum bum drypper det fra den overskårne aorta, hvilket slagteren Zidan ikke forstod, men han havde heller aldrig haft en puls.
Sådan er det og sådan er der så meget

Jamen jeg troede lige, du havde været ude at spise to halve kilos poser med frossen kød!

Damerne havde vist sig at
kede sig mere end
først antaget men så
forestillede sig selv
som en hushovmester på
arbejde. Og så fortælles
der en hemmelighed:
Og det er fandme Reimer
Bo hun har knaldet!

Det starter med, at vi stønner i takt. Derfra kommer historien til at tage en helt anden drejning. Men patterne skvulper på TV og en røvs propel kommer ingen vegne endnu. Der skete det, at Frank sagde, at der skete det, at jeg havde sagt, at der skete det, at der skete det, at Frank havde det som om, at han skvulpede. Straks blev tråden taget op, og det var tid til nedskrivning. Men nu skriver Rasmus og noget orange blinker. Du VED jeg er vild med bacon, så køb da 100 pakker!
Vi laver metajokes om et eller andet med flere lag. Nu må du krafedme holde din kæft, når jeg taler. Hvad gør hende ulækker? Et nyfødt barn. Arh, okay.
Du står altså og glor på hendes bryster?! Nej, jeg gør da ikke!

Dalle tager det sidste af sin joint. Det er bare fordi, at jeg ser alting som fortæller. Nej, du ved ligesom, når man skriver en bog. Så. Tredje-person ental. Der var satme ikke kun tobak i det sidste der... Nogen griner af en mand der flager med sin pik. Det er en sindsyg englænder, der taler om sit sexliv. De kalder ham Robert Walser. "Nej, jamen han var da ikke... øh, englænder." "Nej."
Hvaaad, Frank, hvad skal jeg skrive. Frank vifter diskret med hånden - som for at sige: "Tjah."


FRANKS DIGT


Lamperne lyser kært
mens den kunstige plante står på bordet
på de to skæve mongoler Asger og Esben.
Det var det,
sagde Joanna og ronja ronjo...
ronja ronjo... ronja røverdatter og hyler
til de blå synader.