Poesiens posede oppopninger

Det starter med, at vi stønner i takt. Derfra kommer historien til at tage en helt anden drejning. Men patterne skvulper på TV og en røvs propel kommer ingen vegne endnu. Der skete det, at Frank sagde, at der skete det, at jeg havde sagt, at der skete det, at der skete det, at Frank havde det som om, at han skvulpede. Straks blev tråden taget op, og det var tid til nedskrivning. Men nu skriver Rasmus og noget orange blinker. Du VED jeg er vild med bacon, så køb da 100 pakker!
Vi laver metajokes om et eller andet med flere lag. Nu må du krafedme holde din kæft, når jeg taler. Hvad gør hende ulækker? Et nyfødt barn. Arh, okay.
Du står altså og glor på hendes bryster?! Nej, jeg gør da ikke!