torsdag den 27. november 2008
mod Nørrebro, han drømmer om Mexico
om morfinen i det lille værelse
på kvisten, han snakker i søvne
så folk rykker væk.
Jack ser Gerard i alle ansigter,
det er Neals maniske ungdomshyl
han hører gennem vinduet, og senere
vælter Jack, good old Jack ind ad døren
på Bobi-bar, med spiritus drivende
ned ad kinderne. Han siger:
"her er falske patter og ægte røvhuller
nok til at jeg føler mig hjemme,
her skal min blomst brænde ud."
Det er et anbefalelsesværdigt projekt, men vent til det kommer på DVD. Det er ikke hver at ofre i en aften i byen på.
Man kan holde to håndklæder
med en ung rejsning.
Jeg kan lide at sove
tæt på en togstation. Tanken om
pludselig opvågen og flugt
er beroligende.
Vi kan bedst lide byen når den minder os om noget. Den her gade er smal og minder os om Paris.
Frühstück er således ikke et rundtstykke.
næste side:
Martin
21.54:
Martin bliver præsenteret for et shot Jack Daniels som han drikker. Tidligere har han indrømmet at være født og opvokset i Kalundborg
21.59:
Martin viser interesse i det interview han har lavet med Peter Adolphsen. Han kigger over på notesbogen, men ender med at klø sig i panden.
22.19:
Martin vender tilbage og indrømmer at han troede han skulle brække sig.
22.25:
Indrømmelserne hober sig op: Martin indrømmer at være opvokset udenfor Kalundborg. Lige udenfor byen Bjerre.
22.41:
Martin er ked og tager med ud og køber mad.
22.54:
Martin køber vand for at kunne få samarin. Martin skal brække sig.
23.00:
Martin prøver samarin for første gang. Han folder hænderne bag hovedet.
budding i tre forskellige farver
jeg kalder hunden til mig
og ser på piger der spiser
af forskellige årsager. En
af dem så jeg sidst på vej
hjem fra en bytur i Lemvig
hun sagde åh af alle de ting
hun sagde var det mest troværdige
at man mødes man fødes findes
og mindes for at fordobles
og gå til grunde på samme
linje.
Fire minder af forskellig troværdighed
1. Dette minde kan ikke verificeres af nogen, men første gang jeg onanerede, var i en campingvogn.
2. Dette minde kan formentlig heller ikke verificeres, men da jeg var omkring 8-9 år og skulle ligge ved siden af min mindste bror indtil han faldt i søvn, slog jeg ham i skriftet, bare for at se hvad der skete.
3. Dette minde kan verificeres, og det handler om, at da jeg var 11-12 år gammel begyndte jeg at græde, fordi jeg blev valgt til sidst i fodbold.
4. Dette minde kan ikke verificeres; da jeg var 16, debutterede jeg på landsholdet i fodbold. Jeg scorede hattrick.
Readymade #5 (Min første prosa)
Nogle gange vågner jeg midt om natten og kan ikke åbne øjnene, før det er helt klart for mig hvad jeg har foretaget med aftenen forinden. Mine aftener har det med at blive lidt slørede til sidst. Om det skyldes den høje nikotinmængde i mit blod, kaffen eller om det var de to-tre sædvanlige guldøl, ved jeg ikke, men faktum er, at af og til kan jeg vågne, midt om natten i fuldstændig uvidenhed med hensyn til min gøren og laden aftenen før. Når det sker, vågner jeg altid med en dunken bag øjnene. Andre mennesker kan ikke vågne om natten uden at åbne øjnene, siger de, men jeg tilhører tilsyneladende ikke denne gruppe af mennesker. Mens jeg ligger der, er jeg altid helt uden fornemmelse for tid. Nogle gange føles det som om, det tager mig flere timer at få puslespillet uden brikker til at gå op, mens jeg andre gange føler, at det bliver klaret på få minutter. Der er altid mange mulige sammensætninger af en aftens forløb. Havde jeg bare siddet og læst, eller var jeg gået på en tur? Det sidste var mest sandsynligt, når jeg vågnede i denne tilstand. Mine ture består i, at jeg forlader huset sent på aftenen, gerne omkring klokken ti, uden noget egentligt mål, men altid med en klump i lommen. Jeg kan huske første gang, Frede og jeg røg en joint sammen. Jeg havde prøvet det tre-fire gange før, men for Frede var det nyt, og han var ikke helt sikker på, at han havde lyst, men han røg alligevel. Efter et kvarter lå han i sengen med et fuldstændig udtryksløst ansigt, og jeg gik halvvejs i panik og prøvede at vægge ham. Da det endelig lykkedes fyldte jeg ham med vand og lagde ham i seng igen. Vi var 14 år, og jeg vidste intet, men siden har jeg udvidet mit kendskab til bløde stoffer kraftigt, og når jeg går mine ture, ender jeg som regel med at finde et sted med god udsigt og så sætte mig til rette og rulle en joint. Problemet, når jeg vågner, er bare, at jeg er ude af stand til at huske, om jeg har gået på en tur, eller om jeg bare har siddet på mit værelse.
Jeg havde en kæreste, der hed Lise og hun var den første pige der viste mig sine bryster. Vi sad nede på hendes venindes værelse, så sagde veninden: "Du tør ikke vise ham dine bryster". Så sagde veninden til mig. "Du tør ikke se hendes bryster". Så sagde mig og Lise "jo vi gør". Så løftede Lise op i sin t-shirt meget hurgtigt. Hun havde ingen bh på, så jeg tror de havde indøvet nummeret. Og jeg tænker stadig: "Tænk hvis livet var så fantastisk igen".
alder: 23
forlag: uden kontrakt
digte: 70
noveller: 4 (to ufærdige)
kortprosa: 14
styrker: sætninger, indlæg, at rime på kartofler
svagheder: teknik, hurtighed, cola
Interview:
Daniel: Føler du, at vi burde have stoppet lidt før
Rasmus: Nej, ikke hvis vi når 100 tekster.
Daniel: Er du imponeret over mine tekster indtil videre.
Rasmus: Nej, kun hvis du flytter til København.
Daniel: Okay. Hvad laver du når du ikke skrive indlæg herinde?
Rasmus: Jeg hører musik fra magasinet Rolling Stone's top 500 greatest songs of all time, drikker cola, spise kiks, kigger på gamle tekster, aftaler filmaften med Martin, undrer mig over hvem Laurent Pascal er. Du?
Daniel: Jeg ryger cigaretter, drikker kaffe, rydder op efter Aske, savner min kæresten, skriver sms'er til hende.
Rasmus: Det er da lidt klamt, er det ikke?
Daniel: Jo.
Martin: Jeg fumler druer.
Readymade #4 (fodboldnoter fra barndommen)
jacob
alder: 23
klub: werder bremen
kampe: 52
mål: 32
landskampe: 15
mål: 8
styrker: dripling, kæmper
svaghed: skud, takling
Daniel
alder: 22
klub: agf
kampe: 176
mål: 223
lanskampe: 56
mål: 76
styrker: dripling, skud, nigger, teknik,
svaghed: tempramang
søren
alder: 24
klub: ob
kampe: 150
mål: 10
landskamp: 44
mål: 1
styker: kæmper, takling, anføre
svaghed: tempramang
thomas torninger
alder: 30
klub: agf
kampe: 430
mål: 371
landskampe: 129
mål: 111
styrker: dribling, skud, nigger, teknik, inlæg, hurtihed
at havet aldrig står stille
og at
glitrende støv danser.
*
Man må gøre sig klart, at selvom mindet er det samme, som det var engang, er det ikke det samme, som det var dengang. Det er altsammen meget banalt, men vigtigt for at forstå at tiden ikke eksisterer, men alligevel spiller ind.
Stigningsmæssigt må dette bjerg betegnes som det hårdeste. Man kan komme til foden af bjerget ad to veje: den ene går forbi Rema 1000 og biografen - den anden forbi Kebab House og en genbrugsbutik til fordel for Somalia. Den første tredjedel af bjerget kan, med rette indgangsfart, sagtens forceres i 2. gear. Herefter bliver det stadig hårdere, og når man passerer vandtårnet har man to muligheder: sætte sig i sadlen et øjeblik og skifte til 1. gear, eller stå af og trække. Udføres gearskiftet ikke hurtigt nok, mistes momentum, og man bliver alligevel tvunget til at trække. Bjerget bør tage ca. 6 minutter at forcere.
mest af alt som et
tilstoppet afløbsrør.
Jeg spruttede mine beklagelser med gurglende glæde.
Blodårerne i dit ene øje var
en sindrig konstruktion af brændende(rødglødende)
tråde der grådigt rakte ud efter
pupillens blålige vandmand
I det andet øje fandtes
et finmasket net
af vinterrustne jernrør
der snoede sig gennem
et landskab af mælkehvid
tavshed.
Ang. stillingen som pædagogmedhjælper
Jeg er en frisk ung fyr, f. 1985, sproglig student ved Lemvig Gymnasium, der søger stillingen som pædagogmedhjælper i Fritidshjemsafdelingen på 28 t./u.
Jeg har været tilknyttet Klubben i Eskildsgade fra d. 4. december 2005 til d. 1. august 2006, i første omgang i 37 timer pr. uge som et led i min aftjening af militærnægtertjeneste, og fra d. 4. april til d. 1. august som fastansat pædagogmedhjælper på 25 timer.
Min rolle i klubben var i høj grad at være et friskt ungt pust og initiativtager i en række sammenhænge, det være sig udendørsaktiviteter så som fodbold, indendørs aktiviteter som tegning, malning, teaterskrivning, sangskrivning, brætspilsturneringer såvel som musiske aktiviteter. Klubbens medlemmer var i alderen 10-14, og efter 8 måneder har jeg kunnet mærke på mig selv at det i høj grad var de yngste af medlemmerne, som var interesserede i at lave alle de aktiviteter som blev arrangeret og i hverdagen var mere motiveret og involveret i de initiativer jeg stod for. Dette har givet mig motivation og lyst til at arbejde med yngre børn.
Endvidere har jeg også snuset til arbejdet med de lidt yngre børn i form af korte vikarophold ved sygdom på den Integrerede Institution Absalons (som klubben i Eskildsgade er en del af) fritidshjem og udflytterafdeling i Kongelunden, og jeg følte i den periode at have tættere kontakt og gensidig forståelse med børnene her end det mange gange havde været tilfældet med de ældste medlemmer i klubben. Gennem mit arbejde i klubben mener jeg også at have bevist, at jeg kan indgå i et dynamisk samarbejde og planlægningsproces med mine kollegaer.
Alt i alt mener jeg min erfaring, muntre personlighed og positive tilgang til børnene ville kunne bruges hos Børnehuset Dragen.
Jeg ser frem til at høre fra jer og håber på et fremtidigt samarbejdsgrundlag.
Mvh.
Rasmus Jepsen
Valby Langgade 276 st. th.
2500 Valby
bag døren til toilettet. Sådan siger
Troels altid når kommer
på besøg, han har negle, ja
og ører, ja
og det hele er meget upassende, nej
jeg siger ingenting om grønlænderen
han har taget med, nej
jeg betragter, ja
og griner med når han siger:
"Hvad er kærligheden
andet end en grønlænder, som er
Carsten Jensens enæggede tvilling?"
Sådan er Troels, som har henna-hår.
betyder ikke at han har
spillet fallit.
At jeg tyer til at snakke
udenom betyder ikke
at jeg er fra bjergene.
At jeg har sat trumf på
betyder at jeg kan
danse som en trold
om Daniels ordløse
trumpet. At jeg begynder at
skælve, at det slutter med
at huse falder fra hinanden
betyder ikke at sætningerne
står tilbage.
klynget op af muren
mens jeg ælter din numse ind
i melodiens streger, Sabine
jeg kalder dig mit livs askebæger
og ser mælken der løber
ned ad låret. Jeg drømte
jeg mødte min prinsesse i
en kærlighedskano, hun skreg
"I don't wanna rock the boat
I wanna sink it" så vi
væltede os i tynde grøntsager og
smålig sejrsrus.
Ti ting jeg lavede før jeg blev ti år
2. tro jeg var to år ældre, end jeg var
3. tro verden ville gå under, hvis kirsebæryoughurt udgik
4. tro jeg kørte på scooter
5. tro jeg var professionel fodboldspiller
6. tro min lillebror ville blive højere end mig
7. tro at mine fødder var længere, end jeg var høj
8. tro min far var verdens bedste fodboldspiller
9. tro at alt hvad jeg foretog mig, var det vigtigste i verden
10. samle kapsler
Karl Stegger og det gør
man så
eller man tænker
i hvert fald sit
når han toner frem
pisseberuset hiver han op
i arbejdsbukserne
sammenbidt skutter han sig
i morgenkulden, solen gør vandet
gyldent så han tænder
en smøg og får øje på
en malingplet på vommen.
Karl Stegger shaking a fist
in anger af nogle streetpunks
ham skal man sgu ikke
løbe om hjørner med.
Julegaveønsker
From: Mor
Sent: Thursday, November 27, 2008 6:44:40 PM
To: 'Rasmus Jepsen' (jepsenrasmus@hotmail.com)
Hej Rasmus og Caroline.
Håber I har det godt. Tillykke til Caroline med forfatterskabet.
Jeg har lige fri en 3 dage.
Jeg har malet hele dagen i går. I dag har jeg haft besøg af Bodil og Anne Margrethe . I aften skal jeg til pigenabokomsammen. Det er hyggelig.
I morgen aften skal vi til Musical på Husby Efterskole og se Midt om Natten.
Lørdag aften får vi gæster. Logefolk.
Søndag eftermiddag skal vi ud til julegløgg og æbleskiver i Bedstemors hus og så skal jeg heldigvis på arbejde igen.
Kan jeg få jeres ønskesedler.
Kærlig hilsen
Mor
Jeg slingrer gennem Lemvigs søndagstomme gader, stadig søvndrukken sentimentalitet og
feberfarver flimrende for det indre blik. Det er sommer og mine fregner er endnu ikke helt udvoksede, de sitrer under huden som lyspærerder ikke er skruet ordentlig i. Mine fødder brænder ved hver berøring med asfalten. Mit blik er vendt mod havet og min tunge tegner ringe i hendes mund.
Ikke desto mindre
Ringe i hovedet
og sommerfuglene
skider stadig
i en dal i Makedonien.