Poesiens posede oppopninger

Vi havde spillet fodbold over tyve minutter efter frikvarteret var slut uden at opdage det. Normalt kom vi et par minutter for sent, og det resulterede i skideballer af acceptabel størrelse. Vi blev hurtigt klar over, at dette tilfælde var for ekstremt til at lade som ingenting. Så vi gjorde netop det; én kom på at stille alle vores ure tyve minutter tilbage og så gå ind og lade som om læreren måtte være kommet lidt for tidligt. Vi havde knap åbnet døren, før vi blev tvunget til at bruge vores endnu ikke udviklede evner for løgn. I pausen, var der én, der sladrede. Vi blev taget udenfor døren én for én for at fortælle, hvad der var sket. Én fortalte, at det var mig, der havde fundet på det med urene. Jeg nægtede, og efter kort tid havde jeg fået overbevist mig selv om, at vores ure rent faktisk allesammen var gået for langsomt. Jeg fik en seddel med hjem til mine forældre, som jeg brændte med en lighter, jeg fandt på pladsen foran tanken.