Han havde fået nok og
han ville have en ny
start med sin datter
et sted i Jylland
skrev han i brevet
og postede det ved midnat.
Da han var færdig var
mine eneste efterladenskaber
to funklende øjnæbler
og de var pænt arrangeret
på en pude af velour
sådan som Daniel ville
have ønsket sig det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar