der stod alle mulige bogstaver jeg ikke huskede at skrive

(fire timer senere)

jeg har poesipletter på lungerne

Digt med rim men uden ret meget rytme

Jeg kan sidde og blive helt ked af det

når alt det fantastiske er uden for min rækkevidde

og jeg kan se alle de andre le

og sige "kom nu, bare sig det!"

Genialiteten har trange kår

her i min lille gesjæft

det skyldes formentlig mit hår

og min snarrådige kæft.

Der ikke forstår at slå til

når muligheden er der

selvom det er det jeg helst vil

er muligheden altid der og ikke her

I slutningen af ethvert digtmarathon er der ting at sige som fx. håndged fører: håndged fører.

når jeg kigger ud gennem vinduet ser jeg
en specialfremstillet råtobak
som smager af
uovertruffent talent,
den slags jeg aldrig kunne kalde
mit eget.
Men jo mere jeg læner mig forover
jo mere ser jeg hvor højt oppe jeg er, og hvor højt hævet
jeg er over ting
som
eksempelvis
sprog, forståelighed og dybt moderne digtning.
Hvis jeg vender mig om og ser tilbage
bliver digtet så slapt
at det slet ikke kan
trænge ind

Gennem damp gennem ild og saltvand

kommer en kommer to kommer tre saltmand

her dufter af løsslupne hæmninger




(sagde Frank)

Det er koldt om natten
selv i Mexico, Ada står med
en kuffert i hånden og ryster
sneen fra et andet digt
af sine sko

og jeg bedte hende: vær
nu tålmodig
og jeg bedte hende: vær
nu rar
men
tog kommer og går
og Ada ved:
hun er ikke meget
men hun er alt hvad jeg har.

Røvpuler Rolf prøver
at møve sig ind i digtet
det går jo ikke, det der
siger jeg, men Rolf er
langt fra enig:
han har gudsbenådet erfaring
med tranghed og digte.

Lad mig i al beskedenhed nævne de digtere, der for mig personligt har nævnt mig som deres helt:

Inger Christensen, Adda Djørup, John Ashbury, Kenneth Koch, Peter Laugesen, Lars Skinnebach, Rasmus Palle Jepsen, Søren Ulrik Thomsen, Lars Bukdahl, Catullus, Maxim Tsigalko, Poul Borum, Tristan Tzara, Gertrude Stein, Nicole Rødtness, Per Aage Brandt, Arthur Rimbaud, Borges, Charles Baudelaire, Edgar Allan Poe, Walt Whitman, Emil Aarestrup, F.P. Jac, Per Højholt, Martin Christensen, Dante, William Shakespeare.

Sig mig, Martin, var det prosa det der?

Ada er slagter, hun har
sytten knive

Som om vi ikke var litteratur nok
for i aften

Jeg forsøger at tale i digtet, men bliver
hele tiden holdt nede af forfatteren.
Han jagter mig tværs igennem skriften,
og truer mig med at gifte sig med min
søster. Hvis jeg kunne, ville jeg sige ord som
f.eks. gin, marathon og giftig givtig
prosa.

Jeg er født i finansministeriets trøstesløse gange af en mor, der kun ville kendes ved mig som cifre i et regnskab. Den slags tærer på selvtilliden, man kommer til at føle sig som et tal. Nogle gange kan man mærke lysten til at stille sig helt ret, med armene ned langs siden, vride den ene fod 180 grader rundt og gøre sin næse så lang som muligt for at få sillouet som det første tal.

Thus far I find you rather repulsive, may I say that without hurting your feelings?

Fra en roman, jeg aldrig har læst, som hedder The Marathon Man.

Ada flyver hen over landskabet
bladrer ordene igennem

Er det mig? Det der sølle menneske
uden krop og sprog
er det mig der slubrer kaffe
og venter på Den Store Fortæller
som en herreløs hund-

Jeg har ikke rigtig lyst til at svare
og skriver, at Australiens himmel
er gylden i de fleste digte.

Det er latterligt at man skal skrive realistiske romaner for at kunne leve af at skide.

Et spørgsmål af overordentlig vigtighed

Kan musik være ironisk.

Gale mænd skriger af gale solsorte

som skidder i skoven den

gale skov hvor der ligger et galt

hus hvor der bor en gal mand

som tænker gale tanker og

galer med sin hane hver morgen

han er så træt af de gale

mennesker.

Nu går hun til hotellet.
Der er en særlig varme i gaderne denne aften.
Folk sidder ude på de små fortovscaféer, men ingen tør snakke
i dette digt. De drikker espresso.
Kulsort espresso. Hun smiler. Hun smiler denne vej.
Så smiler hun ikke denne vej længere.
I stedet kilder hun sprogets hvem-hvad-hvor.

Hej, hov du, siger jeg

og træder i det samme

ud af det spændende digt

som du læste for to sider siden.

Hvor er det uendeligt banalt og dumt at henvise til et digt som ikke eksisterer, som jeg kun lader som om eksisterer fordi jeg ikke har andet at foretage mig. Jeg burde dele skumgummimaddresser ud til lidende børn i et lidende land. Eller formere mig selv i utallige eksemplarer for bruttonationalproduktets skyld. Eller skide i en skoven og kalde det poesi. Fordi det er så ur-agtigt. Borges er ur-agtig. Inger Christensen er et ur sammen med mig. Jeg forstår mig ikke på kunst. Det er så koket at sige, at man ikke forstår sig på et eller andet. Det er så fucking koket at påpege det kokette i at sige, at man ikke forstår sig på et eller andet. Osv. Jeg hader kunst.

Jeg hører bjælderne på den
lille hests pik og tænker
hvilken munter melodi!

Ada står på verandaen med
koskind om sine skuldre og hader mig
for at være sådan en gris.

Da jeg senere forklarer det med dyrene
er hun lutter kalvekød
og smil!

Hej du, hovmesterklov
stik mig lige en liter nykalket poesi
siger jeg og går ind
i det spændende digt.

jeg er modstander
af modstand
og af det de kalder gængs litteratur
jeg vil hellere, jeg vil meget meget hellere
liste rundt i skoven og tisse i hulerne og
kilde et egern på maven
mens jeg
synger en sang om guld, mens jeg
synger en sang om dengang jeg var
yngre og yngre end alle de andre,
dengang jeg kyssede mig selv på munden
og du måbede og skreg og løb ud gennem
skoven, nøgen og mest af alt
13 år gammel

Udsagn

Jeg er en hvid mand på 21 år i år 2009.

Jeg hører til den mest priviligerede gruppe af mennesker der nogensinde har eksisteret.

Jeg skriver digte som ikke handler om at høre til den mest priviligerede gruppe af mennesker der nogensinde har eksisteret.

Digte kan ikke bruges til noget som helst.

(Jeg patter en stribet kalv og kalder det koesi.)

Jeg hverdagsvandrer

gennem en by der ikke kender mig endnu

en glæde der spreder sig udover min krop

Kollektivt griner vi af glædens idiot

der smiler til bilerne der smiler tilbage

jeg er så pisse træt af folk der smiler

Husmurene har pis på sig og

de bærer det med stil

Lige ved siden af en butik der sælger sejlgarn

er en bank der sælger penge for andre

og flere penge.

Og så er der også midterstriber.

(jeg pisser en stiplet linje og kalder det poesi)

Jeg har kastet mig ned
i en brandert, jeg har voldtaget
min egen pik.

og sneen fyger; selvfølgelig
fyger den.

en eller anden ringer
jeg skiftes til at falde i staver
og snuble over ord.

og regnen vælter ned, selvfølgelig
vælter den.

Ada sender et postkort
hun har det fantastisk
og har tegnet mig et kort.

Her bor vi, kom aldrig
herned.

Jeg er Dr. Sæd. Jeg er forfatter. Jeg lever af at splitte pigerne ad og sætte dem sammen igen. Altid er der en rest der bliver tilovers. Altid er der en g-streng der ligger på gulvet og bare venter på at jeg tager den på. Jeg tager den på. Jeg tager mig selv i at danse foran spejlet med en ring af hvidguld mellem tænderne og en romantitel skrevet med læbestift tværs over ruden.

Jeg er den modstand
du møder allerede efter
kategori 2.

42.

Indvigelse af mindemærket for en afdød digter

vi ikke mere husker navnet på.

Undtagelsesvis genkendelse af

stedet hvor dette foregår. En klassisk

udgave af en jazzet skrifttype. Lad mig

ikke sige mere om dette sted,

lad i stedet min tale forsvinde.

43.

digtet taler ved sin tavhed

jaja, hold dog kæft.

(..)

55.

Bliv ikke bange for

banaliterne eller det sted

du er.

56.

En autodidakt metafor:

smedehammer

57.

Hjulspor der er

nyere end sneen

de er lagt i.

Der er langt hjem

til Gotland herfra

og naturen taler til os.

(...)

66.

Nedfrysning

damp

vand

is

tale

67.

Klik der forfølger mine

forfædre i deres drømme.

(...)

100.

Hvorom alting er

er vi stadig unge digtere

og det er det fornemmeste

man kan være.

Jeg cykler en tur i Mexico, over bjerge der slet ikke
tæller. Jeg er ikke motionist, jeg er ikke
Michael Rasmussen
jeg er den cyklist du møder allerede på side
ni
(bjerget er ikke en barriere, det er ikke et billede på
livet, det er et billede på din
egen vinkel, det er et billede
der søger bag om billedet der søger bag om
den portugiser der hænger
billedet op på væggen)

Efter Rasmus' ord

Digtet er en hvidløgsrullepølle
som jeg tæver med min (m)orderiske volapykkølle
Jeg har æbler og vin og et ulækkert smil
enhver læsning er et motorstop, et ulovligt hvil

Ada er kærlighedens
palindrom.

Åh!
jeg bliver ikke en skid
klogere med alderen
kun dårligere til at skrive et digt.

Et lille digt
struktureret af
plagiat.

Hun kender tilfældighedernes spil, siger jeg til mig selv og griner så det runger i den tomme hall. Og netop da er det som om jeg ikke er alene. Da jeg træder op på trappens første trin, den trappe der fører op til mit bibliotek, får jeg den samme følelse igen. At der er en anden der glor på den gloende sol sammen med mig. Inde i biblioteket sætter jeg bøger på plads alfabetisk og overvejer om jeg skulle lave en yderligere opdeling af bøger. I faglitteratur, romaner, noveller, digte, tidsskrifter. Da jeg endnu engang siger dette til mig selv: Hun kender tilfældighedernes spil, opsluger bøgerne lyden, intet ekko. Jeg træder ud af biblioteket og sætter kursen ned af glastrapperne. Det banker på den store trædør for enden af hallen, men jeg ved, jeg ikke har inviteret nogen. Jeg siger til mig selv: Jeg kender tilfældighedernes spil. Og jeg lukker hende ind, hun træder så forsigtigt ind på glasgulvet og jeg har stadig i skrivende stund svært ved at huske, om jeg først hørte skriger eller ekkoet af skriget.

Ada er skøn
men mest i munden

Hun er hende jeg møder
for første gang
på linje tre
på en perron
i Mexico.

Hun er ved tilfældighedernes spil
også hende
der er inde
i Luna.

At indskrive en tekst, en anden (altid) allerede har skrevet.

Alberte starter alt for hurtigt
hun siger: BLABLALALLALA
BALA BALALALBLA BLA
og et eller andet sted
mellem sætninger hører jeg
for første gang ordet Ada
ytret af et andet menneske og jeg
benævner hende herefter kun:
det andet menneske.

I just lost The game

Første gang jeg møder
Ada alene er hun
alene og alt for pålædt
så jeg lægger et funklende jordbær
midt på hendes bord
og smiler
er det en hentydning
spørger hun og
dupper sig på næsen
ja siger jeg, ja
til Shubidua
og hun trækker sig tilbage
i afsky.

Poesi er sætninger der lyder sande uden at være det

Manageralfabet (internationalt)

Aghahowa, Julius
Bastkjær, Martin
Chiotis, Dionisis
Debski, Emil
Elmander, Johan
Fernando Torres
Giggs, Ryan
Huntelaar, Klaas-Jan
Ibrahimovic, Zlatan
Janssen, Theo
Klompe, Tieme
Lunden, Jonas
Mexes, Philipe
Nikiforenko, Sergey
Okoronkwo, Isaak
Pinheiro, Hugo
Quaresma, Ricardo
Robben, Arjen
Selakovic, Stefan
Tsigalko, Maxim
Ulrich, Gregers
Vennegoor Of Hesselink, Jan
West, Taribo
Xabi Alonso
Yanovski, Igor
Zunda, Pagguy

Da Asger var lille
var han kun
en lille snack.

Busk

hale lyserød

loppe stor griner

gren oplagt svæver for

lokale lokale lokaliserer indenfor husenes

vægge grå glemmer i røgens forlagte

gopler gryntende taler om navneords pålagte undrer

skabe store rummer over film gyselige fnyser buskene

afsky svimlende snorker ved grene formålsløse hænger

Da Krudtmesteren ankommer
til Vedbæk Kro kan jeg ikke længere
være ærlig omkring mit forhold
til Ada. Han siger jeg driver rov
jeg siger jeg driver røv og
han falder mig om halsen
og takker mig for de
velvalgte ord.

ASGER SCHNACK ASGER SCHNACK ASGER SCHNACK ASGER ASGER HVOR ER DU HVOR ER DINE DIGTE DIN MONSTRØSE STEMME DIT FLOTTE HÅR DU HAR SÅ FLOT HÅR LIDT GRÅT LIDT SORT LIDT KRØLLET DU ved AT AUTOMATSKRIFT ALDRIG HAR VÆRET SVARET PÅ NOGET SOM HELT SVARET PÅ NOGET SOM HELST ER SYSTEMER TIL GENOPDAGELSE AF AMERIKA BLINKENDE LYS DER BLINKER TIL DE BLINKER I TAKT ASGER SCHNACKT KNACHT DIE TODE HOSEN ODER DER LINKE VERNUFT ASGER LAD DIG IKKE BLÆNDE AF MIT DRENGEANSIGT JEG ER MAND NOK TIL DIG PÅ EN UTROLIGT HETEROSEKSUEL MÅDE.

Jeg ved: bondes heste dør
øllets spildes
og Ada griner videre
til jeg får sat et punktum.

Hvirkeligheden?

Nærmere beskaffenhed

om hende og havets

om koboltblå og banal

ville vi vide meget mere

hvis livet var et æbletræ.

jeg formulerer noget, altså findes der noget
andet

Hvis jeg stirrer
ud over et landskab af digte
jeg har skrevet
står én ting lysende klart:

Den hvidvin, den har ikke
været nok.

Spørgsmål af overordentlig vigtighed

Hvor gammel skal man være for forsøge at begå selvmord.

JEG hentyder til Shubidua!

Blomstersprog

”Sig det med blomster” får meget stor betydning, hvis man vælger at fokusere på blomsten, planten eller farvens symboler. Så når du skal udvælge den helt rigtige buket til din udkårne, er det ikke helt op til dig selv, hvad du udsender af signaler, blomsterne sender signaler i sig selv!

Blomsternes sprog
Alperose betyder "jeg vil gøre alt for dig".

Anemone er fransk og betyder "jeg tænker på dig dag og nat".

Bellis signalerer "jeg har glemt at klippe negle".

Bregne betyder "du holder mig for nar".

Brændenælde betyder "jeg ved ikke rigtig hvor det her skal være".

Bøgegrene signalerer "i ærbødighed bøjer jeg knæ for dig".

Engblomme betyder "du er mit livs midtpunkt".

Forglemmigej betyder "jeg knepper din mor".

Gyldenlak betyder "din kærlighed har spillet mig mangt et puds".

Havelevkøj betyder "savprosa".

Kejserkrone betyder "giv din elskede hånd og hjerte til løn".

Jordbær hentyder til Shubidua.

Klokkeblomst signalerer "jeg lader mig ikke lokke i Amors garn".

Levkøj betyder "jeg er kun lykkelig i din nærhed".

Lilje betyder "din rene skønhed rager mig".

Liljekonval betyder "jeg er et meget hvidt menneske".

Lyng betyder "din lykke bringer mig glæde".

Myrte betyder "huskede du at slukke for ovnen?".

Natviol betyder "dit hjerte er til fals for enhver".

Pinselilje betyder "Den solgte vi i aftes for fire flasker rom".

Primula betyder ingenting.

Pæon betyder "det gør mig bedrøvet at se dig græde".

Reseda henviser til en verden udenfor sproget.

Rose, hvid betyder "min kærlighed til dig er ren glæde".

Rose, lyserød betyder "jeg glemte at indstille min p-skive".

Rose, rød betød "jeg vil elske dig evigt".

Rosmarin betyder "gå".

Rødkløver signalerer "din kærlighed piner mig".

Skovmærke betyder "hvorfor skal jeg have hånden ned mellem benene?".

Stedmoderblomst betyder "I Danmark findes der 15-16 arter af regnorme".

Stokrose betyder "du er mig for løsagtig".

Syren opfordrer til unødig vold.

Valmue betyder "du er mig for sart og hovmodig".

Viol betyder "jeg er dig ikke værdig".

Ærteblomst betyder "afliv ikke din hund".

Et stort digt

struktureret af

plagiat.

Til Adas morskab
kommer jeg til at hælde
spaghetti med kødsovs ned i skødet
på en vranten gammel dame
en dag jeg har travlt i toget

Et sted inde fra
en røverhules fængsel
hujer og griner og rasler hun
med sin lænker, senere
græder hun så meget af længsel
at folk må tysse på mig´.

Men hey:
alle ved
det går op og ned
sådan er det jo.

Fragmenter af tanker om teoretiske problemer

Principielt er det stadig svært at vide, hvad der tales om, og hvor der tales fra.

Skriften er stedet hvor al oprindelse annulleres. Hvis du kunne spørge mig var der ingen grund til at jeg skrev til dig.

Hvor eller hvem der tales til er om muligt et endnu mere prækært spørgsmål. (Jeg ved ikke, hvad prækært betyder). Måske er det bare hvem der end læser det. Talen om en implicit læser forstår jeg ikke.

Kan en afkodning af skriften være forkert.

Kan jeg dekonstruere min krop.

Dekontruer den dampende lort på din mave istedet.

En røverbande med en helt
speciel form for lydløst fodtøj kommer listende på
fliserne i mit digt og
bortfører den eneste kvinde
der stadig er værd at skrive om
åh Ada, jeg ønskede blot lidt spænding
nu ligger du bagbunden og tvær
tværs over røven på
et mulddyr.

Ada, senere kan jeg høre
lyden af dit smil gennem
digtets væg.

Far havde gået i flere dage og klaget over, at han havde sådan en voldsom tandpine. Han havde brugt både kogesprit og brændevin til at komme ned i tanden, og også lånt et par liner fiskesnøre af præstens Jens. Men lige lidt hjalp det. Far holdt op med at gå arbejde, og tilbragte alle døgnets lyse timer med at skolde vabler af sine fødder ude i køkkenet. Mie og Søs havde han sendt i marken for at plukke topskudene, og imens måtte jeg blive derhjemme og passe ham, fordi mor var hos Fru Rosenbuk og sy kjoler.
Efter de første fire dage holdt Far op med at gå i køkkenet. Han sad i entreen og viftede efter malkepigerne med en høtyv. Far syntes det var godt. Han klaskede sig på lårene hver gang de hvinede, og så råbte han på endnu en pæl. På femtedagen kom Mor tidligt hjem fra arbejde, og sagde til ham at de skulle skilles. Far vendte sig mod hende, skreg "Aldrig i livet!", og gik ud i stalden for at fedte slagtekvæget. Mor så på mig og rystede på hovedet.
"Din far er en ubrugelig hest, Kristiane. Han har trampet på min krop i toogtyve år, og det eneste jeg har fået ud af det, er denne tarvelige replik".

Jeg er så ung

at jeg holder

mig fra at le.

Det sker ofte at jeg ligger hele

dagen i min seng og læser romaner

eller digte, bare for at være lidt

litterær.

Hvem ved hvad en seng tænker.

Jeg hører en anden slags

disco og tænker at det måske

er sådan noget disco menneskene hører.

**

Ja ja, sådan er der jo så meget. I virkeligheden er jeg bare træt af at skrive, af hele tiden at skulle udsagne etellerandet om etellerandet andet og at de to ting alligevel kun meget sjældent nærmer sig hinanden. For så vidt kunne der stå så meget andet på linierne, og det er både en kritik og samtidig deres eksistensgrundlag. Hvis ikke der kunne stå noget andet var der tale om religiøsitet.

(via google)

Kære brevkasse

Jeg har haft meget ømme brystvorter de sidste 5 dage, og de er vokset så jeg næsten ikke kan passe mine bh'er mere. Jeg stoppede med min p-piller for 2 uger siden, da min mand og jeg tog på weekend i hans forældres sommerhus og tilbragte hele onsdagen med at trimme skovbrynet. Jeg anser det for usandsynligt, at jeg skulle være blevet gravid, eftersom det for det første er usandsynligt, at kødet bærer smitten, og for det andet fordi Herrn Wiedeking har fået mandat til at gennemtrumfe sin vilje i VW/Audi/Skoda-koncernen. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, at Jasmin må have kunnet mærke at hun stille og roligt blev kvalt. Jeg havde menses i starten af januar, men min cyklus er meget uregelmæssig og plejer at være på ca. 4-5 mdr. Hvad skal jeg gøre? Håber du kan hjælpe mig!

Kærlig hilsen Gud

I en træhytte lidt udenfor Göteborg boede hr. Isaksson for sig selv. I sin lille hytte havde han blot en seng, en træstol foran et skrivebord, hvor der blot lå en notesblok, en bunke kuglepenne og en kam. Over skrivebordet hang et spejl. Hver morgen, når hr. Isaksson stod op redte han sin seng, før han kiggede sig i spejlet, redte sit krøllede skæg og sit kulsorte hår. Så gik han ud i skoven.

Der er mange uldfrakker, syrener og
heste her hvor kvinder i digte
går hen for at dø, Ada flyver forbi
i en zeppeliner og kigger ned, hun ved
kvinder slår sig ned
i Badajoz, og Ada ved
at hendes navn
er som revet ud
af navnet på en by
hvor kvinder slår sig ned
for at dø.

Ved en buldrende flod
står Ada og tænker på en
kvinde der hedder Adda
der står og tænker
på en pige ved en buldrende flod
i et digt
et sted.

Når Ada snakker om ting
er det som at høre
en kvinde i et digt
der drømmer om
natur
kata
strofer.

Der hvor perronen ender

sidder jeg og ryger pibe. Mens jeg

kigger på disse sandsække.

Der hvor jeg føler mig bedst hjemme

kan man roligt indsætte moderens

skød men nogle gange er en cigar

også bare en cigar. Men disse

sandsække, der er løbet en smule

sand ud af den ene af dem, det er

blevet sparket lidt ud på perronen

af en person som gik forbi som

var mig. Jeg ryger i virkeligheden

ikke pibe, jeg sidder og sutter på

et saltbolsje. Eller Kongen af Danmark,

det er ikke vigtigt, du kan alligevel

ikke se det. Men hele tiden disse

to sandsække der hænger på en

stumtjener, denne meget tynde dame

med de modne bryster der ser på

mig mens jeg sutter et saltbolsje.

Klukker af hvidvin, jeg har
bestemt at Ada skal være
den gennemgående kvinde
på en perron i Mexico
har hun tændt en cigaret
og glimter med øjenvipperne
og venter på muligheden
for at snige sig ind
i næste linje.

hendes ansigt vender ansigtet bort

Jeg ligger i buskadset
og lurer med vellyst
på Ulla og Anja, de er
14 år og lesbiske
vist nok med hinanden endda
så siger Anja
så siger hun:
"Ulla, din hjulbenede tøjte
skulle vi ikke tage tøjet
af". Og jeg smiler for mig selv.
Så siger Ulla, hun siger:
"Wauuuuuw, sluld sluld fnibbe
kolapselade rumpa rumpa
æh æh æh", og jeg stivner (for mig selv) og
tænker de måske ikke
begge er fjorten, og så siger
Ulla (hun siger):
"Nej, det var også en fjollet idé"
men hun siger også:
"Okay, det er det så ikke
din lækre mær". Og så smider de tøjet
og lebber rundt på gulvet
indtil digtet fader ud.

Jeg er taget ud til det værksted, hvor du står og arbejder med dine værker, biler. Der hænger nøgne damer på væggen, der er røde striber på væggen under dem og der hvor deres øjne har været, der hvor deres øjne har været der hvor deres øjne har været. De kigger på dig mens du trucker kunst. Jeg kigger på dig mens du trucker biler. Biller med antilopeøjne. Hvis bare jeg vidste hvem "jeg" er og hvis bare jeg vidste om det er fascistisk at skrive "du" i teksten.

nedenunder danser tusindvis af
jazzben, det er dilletanterne der fester
og de er kun ude på én ting:
at give kvarteret et endnu dårligere ry,
at forplumre denne by med dens fiktive altaner
indtil hele den romantiske myte falder sammen, ja
indtil selv kunsten går konkurs.

Landskab

en bakke

en bakke

et træ

en bakke

en skov

et hus

en mand

en kvinde

et træ

et hus

et dødt barn

en bakke

græs

sand

vand

en hval.

Alting ville blive meget nemmere hvis jeg vidste, hvad et preludium er. Og hvad en antilopehornsfløjte er.

Så suser han videre i digtet.

Så er digtet et åndedræt.

Så rækker vi ud efter sproget.

Lalala.

En antilope
er verdens bedste undskyldning
for at komme
for sent.

Efter den fjerde whisky
trak han stolen
væk under sig selv
og gik på røven
med et brag.

Dagen efter tænkte han
ved sig selv: "Havde jeg været yngre
havde det været et superfucked situation".
Så susede han videre i digtet.

Ved den maritime måde han

lukker sine hænder på. Ved

hendes øjnes mole (uuuh).

Ved byens fortvivlede tage.

Ved Hygum. Ved at tage

en andens liv med det

ene formål at blive maritim

nok. Ved mormors stue.

Ved andre måder at

tale på. Ved jeg vil være

din fims. Ved at gå tilpas

langsomt gennem

supermarkedets gange.

Ved at undvige en susende

cykel. Ved at skovens

duer falder ned i din favn.

Hånden rækker ud efter glasset rækker ud efter vinen efter
cigaretten sproget
rækker ud efter digtet der altid er et
andet sted som et åndedræt
der hele tiden
forsøger at indhente
sig selv

my eyes are healing quite nicely

Vi drikker pærebrændevin og ryger cigaretter. Vi taler om noget. Hun klæder sig af foran mig i biblioteket, og jeg siger at hun er kvinden jeg skulle have pisket for 30 år siden.
Vi sidder i sofaen foran de forbudte bøger og siger ord vi aldrig tidligere har sagt. Senere falder vi i søvn midt i leksikale opslag, og om morgenen efterlader jeg hende med ansigtet hvilende på siderne, og en stribe af savl der langsomt udtværer Uqbar.

Jeg var oppe hele natten igen
blev narret af
en ond køter til
at skrive digte igen. Jeg piblede
lidt, jeg plaskede en del
og listede hen til vinduet
for at kigge ned.
Der så jeg noget, som jeg
håber at forstå
om nogle dage, det var
som en drøm, en sølvsnor
der slangede sig fra
en kvindes højre kind og
endte på en helt skyfri
himmel i Kroatien.

Det er meningen, at denne hurtige måde hun tænder sin cigaret på skal signalere, at hun har prøvet det før. Naturligvis ved vi godt, at det modsatte er tilfældet. Naturligvis ryger hun for hurtigt, vi kan se, at hun hoster fordi hun ryger for hurtigt. Hun varmer sin ene håndflade ved at placere den under den anden arms fedtfyldte biceps som hun presser mod sin mave. Sne. Vi kan se, at hun bliver smukkere som sneen lægger sig over hende, som den dækker hende, som hun til sidst er en bule i den enorme mængde sne, som vi kun lægger mærke til gennem ruden fordi den gløder svagt.

[...]og vi fortæller hele historien baglæns, det eneste
problem er at der ikke
er sket noget
endnu

jeg stod engang og betragtede
et bjerg
og havde tid til at nulre
et hul i min lommer
og da tænkte jeg:
jeg kendte engang
et vejkryds og en mand
der kunne føre de mest
fantastisk samtaler
om trafikkens urimelighed.
Det gjorde mig så
ubeskrivelig glad

Statistik over mordforsøg:

Inger Christensen: 5

Peter Laugesen: 500

F.P. Jac: 1

Borges: 4

Martin Christensen: 4

Rasmus Jepsen: 3, hvad jeg lige kan huske

Houellebecq: ½

Camus: 1

Helle Helle: 0

Pia Juul: 1

Lars Frost: 1, hvad jeg ikke engang vidste af

Perec: 1

Dostojevskij: ½

Søren Ulrik Thomsen: adskillige

Udsnit af forbudte ord i digte

sjælen, dræber, ugler, midnat, månen, hav, skib, erindring, våger, natten, forsvinder, langsomt.

Utyst
utyst ad helvede til
jeg sidder ved mit bord
i Sierra Leone
og er hidsig over noget
i avisen
er livet en artikel
uden særlig præcis kommatering
og solen ligger her på mit bord
reflekteret i en whisky
rullet i en cigaret
og koger lige ud for
min mundvig.

Om natten spørger jeg mig selv:

er det fascistisk at sætte et du ind i teksten?

Jeg drømmer om mine ører. Jeg står foran spejlet i et rum, der ikke er mit eget, og da jeg betragter mit ansigt, kan jeg pludselig se mine ører som andre ser dem. De er store og gullige, og sidder for langt omme mod nakken. De får mit ansigt til at ligne en ufrivillig refleks. Allerede i drømmen bliver jeg klar over, at dette kan ses som en lignelse over noget, der går langt ud over denne situation. Men sådan er det ikke. Drømmen handler kun om mine ører, og det er det, der gør den så underligt tilfredsstillende.

om natten drømmer jeg om calvinos bøger
og byer der går igen

Hun er en skændsel for alle Danmarks
tastaturtastere, hun er
24 år og ualmindelig
hidsig, hendes krop er et
sugerør og hendes ansigt en
gigantisk reklamesøjle for de
billeder du aldrig selv kunne drøm om
at tage

Det er denne meditative bevægelse:

én der skriver.

han sipper til kaffen

han kigger over på os,

han taler til os. Han

spørger ind til en

bestemt anekdote.

Bevæger fingre,

sætter hånden på hagen,

støtter albuen på bordet.

Sætter hænderne til

tastaturet men skriver ikke noget.

En anden griner kort. Så

siger han ikke noget,

kigger ikke engang over

på os, men så tænder han en

cigaret. Han ryger og flytter

en bog, egentlig får han jo ikke

skrevet noget. Men det er

blot et spørgsmål om tid,

forstår vi. Nu støtter den anden

igen sit tanketunge hoved

(det er et spørgsmål om

stilbrud, forstår vi).

Begynder. Så er det begyndt.

De folder du folder
når du skiftevis rejser dig og sætter
dig ned,
folder sig selv ud
som en teenagepigekrop
på et dystert værelse i
december

Hun har en altankassen
som hun er ekstra glad for:

i den forplanter dyr sig
unaturligt

i den lever fuglene
et utugtigt liv

i den står karosserier
af høj kvalitet

når hun går hjem
med min trøje slynget
om halsen
spiller
treogtyve pianoer
den samme koncert

og jeg siger
nye ord
om hendes pålædning,
den er satme så lækker eller
de der, de sidder lidt stramt
om dine bryster

og det virker :
om mandagen
planter hun min sæd ud
ved siden af
en solsort.

lsd

let's stop the dancing,

leths store diller,

lille syretrip, du,

lad stortrommen danse

lutter skumle damer

lytter stort der

langs sommerens frikaDunser.

Den vigtigste egenskab ved antilopefløjten
er den mund
der spiller på den. Alt andet
er nervøse blæselyde
der hvirvler rundt mellem
læberne,
en karussel af spyt og
paradentose¨.

Et barn hvirvlet ind i dyner

et andet menneske hvirvlet ind i syner

Måske kigger de på hinanden

det lille grimme barnehoved

stikker måske foldet frem fra dynerne

måske dens små grimme barneøjne

ser sig selv vokse op og blive til

det andet menneske.

Hundene i denne film minder
meget om kinesere, de skæver
til hinanden når en
vigtig information kommer på bordet
de har skumle planer og
lapper te i sig.

Et lille digt

Et lille digt

Et lille digt

Et lille digt

Et lille digt.

Om 9 minutter

Om 9 minutter starter aftenens udgave af PPO, som er den femte i rækken. Aftenens undertitel er Preludier til antilopehornsfløjte som er sakset fra gustaf munch-petersens digtsamling mod jerusalem, som du bør læse - om ikke andet andet så for dens vanvittighed. Nu er der 7 minutter.