fredag den 9. oktober 2009

Der hvor perronen ender
sidder jeg og ryger pibe. Mens jeg
kigger på disse sandsække.
Der hvor jeg føler mig bedst hjemme

kan man roligt indsætte moderens
skød men nogle gange er en cigar
også bare en cigar. Men disse
sandsække, der er løbet en smule

sand ud af den ene af dem, det er
blevet sparket lidt ud på perronen
af en person som gik forbi som
var mig. Jeg ryger i virkeligheden

ikke pibe, jeg sidder og sutter på
et saltbolsje. Eller Kongen af Danmark,
det er ikke vigtigt, du kan alligevel
ikke se det. Men hele tiden disse

to sandsække der hænger på en
stumtjener, denne meget tynde dame
med de modne bryster der ser på
mig mens jeg sutter et saltbolsje.

Ingen kommentarer: