og træder i det samme
ud af det spændende digt
som du læste for to sider siden.
Hvor er det uendeligt banalt og dumt at henvise til et digt som ikke eksisterer, som jeg kun lader som om eksisterer fordi jeg ikke har andet at foretage mig. Jeg burde dele skumgummimaddresser ud til lidende børn i et lidende land. Eller formere mig selv i utallige eksemplarer for bruttonationalproduktets skyld. Eller skide i en skoven og kalde det poesi. Fordi det er så ur-agtigt. Borges er ur-agtig. Inger Christensen er et ur sammen med mig. Jeg forstår mig ikke på kunst. Det er så koket at sige, at man ikke forstår sig på et eller andet. Det er så fucking koket at påpege det kokette i at sige, at man ikke forstår sig på et eller andet. Osv. Jeg hader kunst.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar