Første gang jeg møder
Ada alene er hun
alene og alt for pålædt
så jeg lægger et funklende jordbær
midt på hendes bord
og smiler
er det en hentydning
spørger hun og
dupper sig på næsen
ja siger jeg, ja
til Shubidua
og hun trækker sig tilbage
i afsky.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar