når jeg kigger ud gennem vinduet ser jeg
en specialfremstillet råtobak
som smager af
uovertruffent talent,
den slags jeg aldrig kunne kalde
mit eget.
Men jo mere jeg læner mig forover
jo mere ser jeg hvor højt oppe jeg er, og hvor højt hævet
jeg er over ting
som
eksempelvis
sprog, forståelighed og dybt moderne digtning.
Hvis jeg vender mig om og ser tilbage
bliver digtet så slapt
at det slet ikke kan
trænge ind
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar