Og du sagde at din sjæl
lå på bunden af en flaske
men jeg kiggede efter
og der lå kun rester af
ukendt materiale som en
høj dværg havde underskrevet
under de sidste linier:
"i havet
fører alle veje
frem.
underskrift af en høj dværg"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
1 kommentar:
Han slog altid om sig med sine
arme for at undgå den manglende hverdag
og for at lande og score sig et udgangspunkt
der ikke lugtede af døde blomster
og knuste sange fra andre sale.
Han hamrede tilbage mod fremdrift
hver gang nogen kaldte på fornuften
der leger ekko fra inderst til yderst
og så slog en ny mide vejen forbi
et fæ med trang til at følge sit hoved
som også han fulgte sit;
det var en fejl, for ham vi taler om
var på vagt med melankoli og natterøg
og ubærlig mismod som slog mod lejlighedens
vægge og vinduer, igen og igen
mod vægge og vinduer
så de blev brugt til fest og fantasi på afveje
selv de afsvorne var med og
de begik på udmærket vis
allesammen
deres livs fejltagelse -
og så sig aldrig tilbage
uden at spørge først.
Send en kommentar