torsdag den 27. november 2008

I sidste ende er
mit hovede stadig fyldt
med vin og pop. I sidste
sætning er jeg løbet i offside
langt uden for teksten.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

For god ordens skyld: Applaus til jer begge

The Gunslinger sagde ...

Mit hus var hvidkalket.
Døren var blå og dobbelt og skallede en smule i kanterne, og når sneen i januar udviskede havens gevækster var jeg virkelig en dreng, og jeg kunne rumme al den stilhed, denne langstrakt rene verden kunne give mig. Pejsen sang med i halv tenor, og køkkenet var en horisont bag mig, som jeg ikke behøvede kigge på for at vide, at min mor - hun bagte, og at jeg elskede hende for det.