tirsdag den 7. april 2009

For enden af parken
ligger et hospital og nogle gange
kan man være heldig at en af dem
går tur i parken, at en af dem
har hjelm på og insisterer på
at sove i en indkøbsvogn. Man
kan se på deres øjne når det er
rigtig slemt, når de ikke mere
kan mødes i et normalt ord
når de er avanceret til at bruge
lyde og fagter af hidsighed når
de er kollapset i deres egne
verdener og underlige haver
og man kan være heldig at
pludselig skifter parken karakter
og man får øje på en sød
sygeplejerske der går og
holder én i hånden.

Ingen kommentarer: