Jeg skejede ud på en grønlænder
der sad med tunge gardiner
for øjnene, hun tog blot min
hånd og talte til min fornuft
du skal drikke for os begge
sagde hun, og himlen faldt som
et hvidt klæde der presser
liget tilbage i kisten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar