torsdag den 29. januar 2009

Et citatdigt til F.P. Jac

Imellem dine linier var tidevandet
og til sidst ville dit sprog på togt igen
et arret ansigt på Café Victor
et kollektiv af uro
du vaklede verden hele tiden.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ordene i sig selv er selvfølgelig fornemme, men jeg klapper også ad collagen (ikke proteinet, men konceptet)

Anonym sagde ...

Det var et chok for sheiken, at
collagen
var lavet af
collagen

Poetiske proteiner, sagde han
det er turbantricks for tørstige sjæle