Hjemme fra Paris sidder jeg på
verandaen, en balkon over
helvedets forgård.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
skip to main |
skip to sidebar
Udgangspunktet:
Dette er litterært mellem Rasmus Palle Jepsen og Daniel Dalgaard. Næste kraftudladning er fredag d. 9 oktober 2009 fra klokken 20. Denne gang indlader vi os med en guest star. Vi er altså tre denne gang.
Velkommen til
PPO#5 - Preludier til antilopehornsfløjte
Vores blogs:
Blog-arkiv
-
▼
2009
(284)
-
▼
januar
(46)
-
▼
jan. 29
(28)
- Der er tid der løber ud overpapirets kant og der e...
- Simpelt erindringsdigt
- Jeg har drukket for mange kopper med kaffetil at h...
- Kærlighedsdigt til Daniel (der tyksnakker)
- Kærlighedsdigt til Rasmus (Og jyder med attituder ...
- Jeg har en stående aftaleom rødvin og overskægmed ...
- Du ved, ham Dalgaards ven Jesperhan er et værre sk...
- Forår som vandrende røg i mit hovedog en usikker l...
- Det er ikke sorgender har gjort ham til digtermen ...
- Giv mig en skælvendekennelpose, og flyt udaf mit h...
- Ordet veranda minder mig omcentralafrikanske nilva...
- Hjemme fra Paris sidder jeg påverandaen, en balkon...
- Sorgen har gjort ham til digterhan er skidefuld ha...
- Jeg har forøget brændestablenidag. Jeg har kigget ...
- Jeg er afsporet -på sporet afen umulig opgave afto...
- Jeg laver min skrift påhvidt papir gult papir sort...
- Og den stender ligger midt på vejen og vi vednogen...
- Dine hænder er som sten der taler med sig selvDin ...
- Til det ærede og imponerende omfangsrige publikum ...
- Et citatdigt til F.P. Jac
- Der aldrig kunén tone i stemmen og der eraldrig ku...
- dydy dydy dydy dyingggg inggggdum ingggg dum inggg...
- Carmen er fra en anden byhun ringer og fortæller m...
- Liniernes grundvand erafskumssyre.
- Onde tunger, unge tunger, tunge tungeman skal ikke...
- Og pludselig var jeg gådeningen kunne forståmen de...
- Det skal gå fra venstre mod højrejeg skal sidde de...
- Det kan skyldes de poserjeg har over hovedet eller...
-
▼
jan. 29
(28)
-
▼
januar
(46)
Opslag
3 kommentarer:
Efter jeg for få dage siden fandt ud af, at jeg er et almindeligt eksemplar af menneske, har jeg stået med en kæp ved Vejle Bugt og tænkt på vandene, der deler sig. Min succes er begrænset; en mågeklat på min venstre skulder bevidner det eneste tegn, der hidtil er modtaget fra oven.
Laurent, jeg beundrer dig dybt.
Jeg har valgt ikke at anskaffe mig en ny tandbørste i denne omgang, fordi den jeg har nu simpelthen besidder en så strålende kvalitet, at det ville være direkte dumt: når jeg benytter den om aftenen, produceres en så perfekt harmoni mellem gane, svælg og tænder, at jeg over tid uden tvivl vil blive et bedre menneske på alle tænkelige områder - socialt, eksistentielt og jobmæssigt. Spørgsmålet er så, om tandbørstens endeligt på samme tid vil betyde mit endelige åndelige sammenbrud.
Send en kommentar