Et strømfyldt tæppe

og en ætsende majsmark af andre ord end dem vi er vant til og netop havde vænnet os til kommunale udsigtsplaner og indsigtsplaner af mere gylden karat under mine fødder inde i en røg ser vi hinanden i øjnene lidt for længe sådan som der står at man skal sådan som man skal i røgfyldte lokaler med strømfyldte tæpper der tvinger os til at danse og det er ikke en dødedans selvom det ser sådan ud og selvom det ville være så let at kalde det det det ligner iturevner i væggene overalt og langsomt bryder de sammen og efterlader os på herrens mark i en øde kakofoni så man skal bruge sine sanser bare for at mærke luften kan