mandag den 6. april 2009

For eksempel huse,
der er altid lidt
af det hele, kommen
sammen og kommen
fra i de farver på væggene
der måske
eksploderede derop
med minutiøs præcision.
Liljer i vasen, ikke
at jeg ved
hvordan liljer ser ud
mere at der er "liljer"
i vasen på en blågrøn
blomsterdug når vi sidder
i vand til anklerne
og spiser frokost
midt i maritime meditationer.

Ingen kommentarer: