Poesiens posede oppopninger

Jeg eksporterer mig selv
til Sibiriens langsomme
åndedræt og jordens gyngen
minder mig om røg.
Hvad skulle vi sejle i
hvis ikke evigheden.

Jeg råber så højt
at selv ozonlaget
ryster. Som om
kommaer var noget
for mig.
Hvor skulle vi råbe
hvis ikke i skoven.