hun kunne tale så ufuldendt
når vi sad der ved springvandet
hvor min haves gange mødtes
i en runddel og hun knappede
den øverste knap og skuttede sig.
her bliver pludselig så koldt
kunne hun sige og kigge sig
omkring som om hun kunne
se kulden nærme sig.
så kunne jeg føre min hånd op
til hendes hår og lade den hvile
på krøllerne mens kulden
nærmede sig jeg kunne sige
lad os spise hinandens varme
grad for grad.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar