Poesiens posede oppopninger

Eventyret ligger altid på lur bag den næste skridtbeskytter. Jamen det sagde hun altså. Tror du mig ikke? Så prøv at lukke øjnene. Læn dig en smule tilbage i stolen. Sådan ja. Grib nu med venstre hånd om din hals (hvis du ikke kan læse dette, så åbn øjnene en smule). Klem til. Lidt mere, kom så. Kan du mærke det, man bliver ligesom lidt fortumlet? Godt så. Løsn nu grebet en smule og lad din hånd glide langsomt ned. Lad den hvile et øjeblik ved dit bryst. Det er rart, ikke? Lad herefter hånden ned forbi maven og læg mærke til den krøllede kønsbehåring. Det er dejlig, hva'? Du rødmer vist. Det gør ikke noget. Sig så: "Eventyret ligger altid på lur bag den næste skridtbeskytter". Ja, sig det så, gerne med lidt rusten klang. Gør eventuelt din stemme en anelse dybere. Kom så Karen. SIG DET SÅ. SIG DET. NU. RÅB DET, KAREN, DIN SKØRE GÅS. RÅB DET UD OVER HUSTAGENE! EVENTYRET LIGGER ALTID PÅ LUR BAG DEN NÆSTE SKRIDTBESKYTTER, AHHHHH HAHAHAH. Og kig så ned ad dig selv. Jamen hvad er det? Er det.... en skridtbeskytter mellem dine ben. Ja det er. Den er til dig.