Maxim Tsigalko sad i græsset og lagde hovedet lidt på skrå. Han holdt sine støvler op til øret. Var der ikke en lyd? Han tog dem på og gik lidt tøvende rundt på grøntværen. Han løftede det ene ben og satte det så igen. Jo, nu var den der igen. En sagte mumlen fra venstre støvlesnude. Han satte sig ned igen og trak støvlen af. Han trak på skuldrene og sprugte så ligeud "Er der nogen der... snakker i min støvle?". Der blev helt stille et øjeblik. Så lød der en spinkel stemme: "Det er der, ja."
Det var ligegodt satans, tænkte han.
Så tog han støvlerne på igen og begav sig ind i omklædningsrummet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar