Poesiens posede oppopninger

Hr. Samuel var trukket i det fine tøj og rakte sin hånd frem for at hilse på præsten. Tidligere på ugen havde han, i et svagt øjeblik, forgrebet sig på præstens lille Emilie. "Hvis din røv var en propel ville vi ikke komme nogle vegne" havde han sagt til hende og gjort hende gravid. Han havde gentaget ordene ved flere lejligheder, både i selskab med hende og når han traskede hjem til sin lejlighed i Rue de Caustin. Han havde sågar mumlet det under en operaforstilling, og en enkelt gang under en bordbøn. Han var som besat af denne tvivlsomme vending. Derfor ender historien allerede inden han får trykket præsten i hånden. Hr. Samuel er tydeligvis ikke i stand til at føre nogen som helst form for intelligent samtale. Han er rystet. Der er ingen grund til at ydmyge ham yderligere. Lad os give ham et øjebliks ro.