Når det er morgen
og natten si'r godnat
kommer der et liv
for lille mig, en missekat.

For jeg si'r hvæs hvæs hvæs
og riv riv riv
at være dyrepornoproducent
det er mit liv!

De har allesammen været på krydstogt og frygter nu det værste.

Badajoz

Von Mogiato og San Gioarno råber af hinanden til langt ud på natten, gennem dens hvidhed og dens sandbanker, der strækker sig så langt øjet rækker, og vi møder dem i en gyde i udkanten af Mexico City, hvor deres skænderi runger ud i mørket. Man skal ikke undervurdere den betydning sådan et råb kan have på en vindstille nat i verdens største by. Efterhånden som skænderiet nåede centrum, vinduerne sprang og kvinder og børn løb for deres liv for at komme indendørs. Der var en mand, der grundet alt for lang tid i militæret kun kunne gå pasgang. Han nåede ikke ind, og vi så ham aldrig igen.

Den dag Hr. Samuel mødte sig selv i udkanten af historien var han i vildrede. Han havde med posten modtaget et brev hvori det blev ham forklaret at han ingen biologisk mor havde. Og da han derfor reelt set ikke eksisterede havde banken set sig nødsaget til at inddrage alle hans ejendele og kontantbeholdning. Uden en mønt på lommen forlod han sit hus som ikke længere var et hus men en dør med en brevsprække midt i intetheden. Han begav sig langt væk fra den egentlig handling og satte sig for at udforske historiens muligheder. Jo længere han kom væk fra den egentlige handling, jo mere usammenhængende forekom fiktionen omkring ham at blive. Pludselig var gaden fyldt af tudser, smuglere, talende flæskesvær og en kvinde med overskæg havde smidt sin kjole. Gennem bagerens vindue kunne han se at en hamburger var igang med at fortærre Andy Warhol. Og der, ved siden af bageren, lå et værtshus der forekom ham at være underligt bekendt, skønt han aldrig havde sat fod i denne del af historien.
Han så sig selv sidde ved et af bordene, omgivet af tomme glas og tallerkner med sørgelig pandekagerester.
"Hvad fanden", sagde han og trådte ind ad døren "Hvad fanden bestiller jeg her?"
Han kiggede dovent op fra dagens avis og så sig selv - i en nobel og barberet udgave - stå i døren.
Så sagde han: "Jeg drikker brændevin og spiser pandekager."
Han spekulerede et øjeblik. Var det i virkeligheden muligt at flytte historiens centrum? Jo, det forekom ham som en mulighed.
Han tog plads i en stol overfor sig selv og sagde "Det er da også rigtig". Så satte han flasken for munden.

Det er svært at være eleve år, men hvorfor ikke tredive? Fordi mogens var en abe som voksede til gud, men ham taler de ikke om og studerer de nytilkomne sommeræg, lagt af vinterens liderhoser. Bim bim bum. bim bim bum bum drypper det fra den overskårne aorta, hvilket slagteren Zidan ikke forstod, men han havde heller aldrig haft en puls.
Sådan er det og sådan er der så meget

Jamen jeg troede lige, du havde været ude at spise to halve kilos poser med frossen kød!

Damerne havde vist sig at
kede sig mere end
først antaget men så
forestillede sig selv
som en hushovmester på
arbejde. Og så fortælles
der en hemmelighed:
Og det er fandme Reimer
Bo hun har knaldet!

Det starter med, at vi stønner i takt. Derfra kommer historien til at tage en helt anden drejning. Men patterne skvulper på TV og en røvs propel kommer ingen vegne endnu. Der skete det, at Frank sagde, at der skete det, at jeg havde sagt, at der skete det, at der skete det, at Frank havde det som om, at han skvulpede. Straks blev tråden taget op, og det var tid til nedskrivning. Men nu skriver Rasmus og noget orange blinker. Du VED jeg er vild med bacon, så køb da 100 pakker!
Vi laver metajokes om et eller andet med flere lag. Nu må du krafedme holde din kæft, når jeg taler. Hvad gør hende ulækker? Et nyfødt barn. Arh, okay.
Du står altså og glor på hendes bryster?! Nej, jeg gør da ikke!

Dalle tager det sidste af sin joint. Det er bare fordi, at jeg ser alting som fortæller. Nej, du ved ligesom, når man skriver en bog. Så. Tredje-person ental. Der var satme ikke kun tobak i det sidste der... Nogen griner af en mand der flager med sin pik. Det er en sindsyg englænder, der taler om sit sexliv. De kalder ham Robert Walser. "Nej, jamen han var da ikke... øh, englænder." "Nej."
Hvaaad, Frank, hvad skal jeg skrive. Frank vifter diskret med hånden - som for at sige: "Tjah."


FRANKS DIGT


Lamperne lyser kært
mens den kunstige plante står på bordet
på de to skæve mongoler Asger og Esben.
Det var det,
sagde Joanna og ronja ronjo...
ronja ronjo... ronja røverdatter og hyler
til de blå synader.

Hr. Samuel var trukket i det fine tøj og rakte sin hånd frem for at hilse på præsten. Tidligere på ugen havde han, i et svagt øjeblik, forgrebet sig på præstens lille Emilie. "Hvis din røv var en propel ville vi ikke komme nogle vegne" havde han sagt til hende og gjort hende gravid. Han havde gentaget ordene ved flere lejligheder, både i selskab med hende og når han traskede hjem til sin lejlighed i Rue de Caustin. Han havde sågar mumlet det under en operaforstilling, og en enkelt gang under en bordbøn. Han var som besat af denne tvivlsomme vending. Derfor ender historien allerede inden han får trykket præsten i hånden. Hr. Samuel er tydeligvis ikke i stand til at føre nogen som helst form for intelligent samtale. Han er rystet. Der er ingen grund til at ydmyge ham yderligere. Lad os give ham et øjebliks ro.

I WANT IT ALL brøler den gamle sømand, da han træder ind på værthuset, og alle - inklusiv en lille flok drenge på tretten år, der har sneget sig til at låne deres storebrødre ID - kigger forskrækket på den blå dragt og den blå sailorhat med det sorte bånd. Manden skråler og knalder den ene dreng i hovedet med sin stok, hvorefter han griber træben og bruger det til at true servitricen til at give ham "den største fadøl, han nogensinde har set."

Fra André Daumal Bobins Sømandsromanen.

Det er altid så nemt
at sige noget og mene
noget andet. Det er
langt sværere at sige
noget
og mene
noget andet.

Fiktioner der hober sig
langsomt op alt går
langsomt her sent på
aftenen, timerne
tager dagens parti
og taler langsommere
og mere utydeligt. Timerne
er hvad de gør og han
spiser bare timerne
grådigt og spiser de
grådige timer der er
helt drivende af gråd
og grød hans digt bliver
til grød som gøder, det
kunne være så smukt
hvis et digt kunne gøde.
Noget som helst. Men digte
de kan ikke gøde. De kan kun.
Strække sig mens de vågner.

(/&At Keops ikke kendte til
voldtægterne kan ikke
undre nogen. H////an blev båret rundt
[{{{{ langt fra stenbruddet ??
........:::::::::::::::::af de mest trofaste
slaver |> skulle det ske at
o O skrigene nåede helt over til
paladset, fik en af hans livvagter ¨¨¨¨
^^^^^^pludselig en højrøstet hikken
____eller et voldsomt hosteanfald. ******

Mine fødder går i samme retning som min mave.

En moralsk historie.

Rolleliste:

En trehundrede kilo-tung gris med tre ben (til sidst i historien)
En vaskebjørn
Frank

* * *

Frank: Hvad satan, sidder I nu der igen?
Vaskebjørn og gris i kor: Ja, det gør vi da. Vi kan så godt lide det, jo.
Frank: Jamen så lad mig da sidde hos jer.
[Frank sætter sig]
Frank: Så I TV-Avisen her til aften, de havde et indslag om alt det skyderi ovre i København?
Grisen: Ja. Ja, det så jeg godt, ja.
Vaskebjørnen: Ja, ved du hvad, jeg siger dig du, de sagde at det var relateret!
Frank: Nå, sagde de det, jeg hørte det slet ikke, jeg sad jo lige og skulle holde styr på seks ristede hotdogs på samme tid.
[Grisen slår i bordet og rejser sig ophidset op.]
Grisen: Ahva' for noget!?
Vaskebjørnen: Slap nu af, gamle, du kender jo Frank for fa'en. Det er jo ikke dig, han har noget imod.
Grisen: Vil du have, at jeg bare skal ignorere at mine artsfæller bliver stoppet ned i deres egen tarm kun for at blive fortærret af debile, bebrillede, møgbelortede bistandsnassesvin?!
[Frank tager langsomt brillerne af og kigger Grisen i øjnene.]
Frank: Du kan tale til mig, hvis du vil mig noget.
[I samme øjeblik griber grisen fat om sit ene ben, flår det af og med rødsprængte øjne går han langsomt rundt om bordet og stiller sig ved siden af Frank.]
Frank: Hov, du! Hva' sata...
[Grisen griber Frank løfter Frank og tager hans plads. Han lægger Frank over benene og mens vaskebjørnen desperat forsøger at dæmpe gemytterne trækker Grisen Franks bukser ned og kanonerer det afrevne grisseben halvanden meter op i endetarmen på ham.]
Grisen: Kan du lide, at blive stoppet med gris, kan du lide at blive stoppet med gris i din tarm, hva', kan du?

Frank kalder mig en Dan Turéll-wannabe.
Jeg raser.

Det er en hund
en meget meget træt hund
ved navn Nellie
den slæber sig hen til grammofonen
og starter musikken
så danser Nellie
"Bounce bounce, do the doggy bounce"
hyler det ud af anlægget
og Nellies mascara
kunne godt trænge til
en opstramning.

Røgen forstemmer mig
i en stemning af
frost. Hvis jorden
bare er en sten i
rummet man kan
kigge på, så er jeg
en kæmpe candyfloss
man kan kigge på.

Hendes øjne er som rubiner
og som safran og køleskabe
i Sahara og som ild i himlen
og is i helvede og undalater
hos en farmor man aldrig har
mødt og som lijler og pinjekerner
i mad man ellers ikke kan lide
og rosenrøde buske bruser
overstadigt gennem kjolerne
hun har på når hun bevæger sig
når hun bevæger sig ser man
huden gennem stoffet og
stoffet er huden hendes øjne
ér som en rabiner, gammel og
vissen og så skide kloge er de
de øjne. Og gennem kjolerne
ser man hendes øjne, ser man
en rabiner, der har klædt sig ud.

En kvinde, som er blevet skambidt i sit knæ af et vildløbent får. Hun mener, det er højst upassende.